BIKEFIT
Bikefit hos AimHigh er for dig der vil undgå skader, sikre at dine kræfter bruges optimalt og dig som vil køre stærkere for samme indsats.
Hvorfor bikefit
Undgå skader
Hver gang du sætter dig op på din cykel, træner du kroppen, muskulaturen og kredsløbet, men du belaster også din krop og her er det vigtigt at sikre, at du ikke fejl- eller overbelaster den.
Med et godt bikefit, kan du eliminere eller begrænse risikoen for at få overbelastningsskader. Skader der bl.a. kan opstå fordi dine klamper sidder forkert, dine sko passer dig dårligt, din saddel sidder uhensigtsmæssigt eller placeringen af dit styr giver dig en dårlig ergonomi på cyklen.
Brug dine kræfter optimalt
Når du sidder rigtigt på cyklen, bruges dine kræfter bedst muligt til at bringe dig fremad. Det lyder umiddelbart indlysende, men for mange er det faktisk ikke tilfældet. Mange har, af gammel vane, eller fordi de aldrig er blevet optimeret på cyklen, en position eller en kørestil der gør, at de ”skyder kræfterne i alle retninger”. Med et bikefit hos AimHigh er vi optagede af, at dine kræfter bruges til at bringe dig fremad, med et minimum af spild.
Aerodynamisk fokus gør dig hurtigere
Din position på cyklen skal afstemmes mellem komfort og aerodynamik. Med en optimeret aerodynamisk position, kommer du ganske enkelt hurtigere fremad for de samme kræfter og det er ikke småting, man kan udrette på dette felt. Selvom du ikke ser dig selv, som en aero-raket, så er der lavthængende frugter hængende, som let kan plukkes og som umiddelbart
giver dig mere fart, for de samme kræfter.
Hvordan foregår bikefit hos AimHigh
Bikefit ikke er en eksakt videnskab i samme grad som simpel matematik
men, bygger viden om kroppens biomekanik og om musklernes samspil,
som skal tolkes unikt for hver enkelt cykelrytter.
Nøglen ligger altså i den individuelle analyse og vurdering.
Dit bikefit starter med en analyse af dig. Vi taler om dine hensigter med
at få foretaget et bikefit, om dine oplevelser på cyklen og om eventuelle skader vi skal tage hensyn til eller forsøge at afhjælpe. Herefter tester vi din styrke og smidighed, samt din krops særlige karakteristika (f.eks. opspændinger, skævheder uens muskulatur osv.)
Med viden om dig og din krop er vi klædt godt på til, at tilpasse din cykel og dine klamper.
Herefter foregår resten af dit bikefit på- og af cyklen. Vi analyserer dit bevægelsesmønster, justerer cyklen, analyserer igen, justerer igen indtil vi har fundet det rigtige setup. Det er en vigtig proces, der kan tage tid, fordi ændringer et sted, som regel giver tilpasninger et helt andet sted. Således vil en ændring i frempindslængden kræve, at man tjekker saddelhøjden igen, fordi hoftens position kan ændres, som resultat af det længere reach.
Hvilke redskaber bruger vi til dit bikefit
Vores vigtigste redskab er vores hoveder. AimHighs bikefittere har uddannelse i anatomi og biomekanik på universitetsniveau og ligeledes har vi stor erfaring med selv at sidde på cyklen som del af vores egen træning. Kombinationen af teoretisk viden og stor erfaring er, for os, afgørende for at kunne lave den individuelle tilpasning, som er nødvendig for et godt bikefit.
Til at understøtte vores observationer og tests bruger vi Retül bikefit udstyr til at analysere din position og dit bevægelsesmønster.
Ved et bikefit hos AimHigh, vil du opleve, at din bikefitter er mere optaget af dig på cyklen end på pc-skærmen med tal.
Hvem er bikefit relevant for
Et godt bikefit kan være relevant for både dig som er ny på cyklen, for dig som har cyklet i mange år, men aldrig justeret din position eller for dig med en skade, som udløses når du cykler.
Er du ny på cyklen er det oplagt at blive sat rigtigt op fra start. Især for at sikre, at du får gode oplevelser på cyklen uden unødige smerter i muskler og sener og potentielt udvikler skader.
Har du cyklet i mange år uden at justere din cykel, er der en vis sandsynlighed for at din cykel er sat op efter ”gamle og forældede retningslinjer”. Ligeledes har din krop formentlig ændret sig, både hvad styrke og smidighed angår.
I begge tilfælde, kan det være en god idé, at få tjekket positionen og ofte bliver vores kunder overraskede over, at bare små ændringer kan gøre en stor forskel.
Har du allerede en skade eller gener, når du cykler, skal du gøre noget ved din position eller din træning. Det går sjældent væk af sig selv og ofte kan små, men rigtige justeringer, være nøglen til cykling uden smerter.
Hvilke cykler skal have et bikefit
I realiteten bør alle dine cykler sættes rigtigt op til den disciplin den skal bruges til. Mange starter med at få lavet et bikefit på deres sommer-racer, men vinter- eller gravelcyklen er mindst lige så vigtig og det er ikke samme opsætning som sommer-raceren. Alene det faktum, at du kører med skoovertræk og mere tøj om vinteren gør, at du ikke kan sidde i samme position på vinter-/gravelcyklen som på sommer-raceren.
Din mountainbike kan for mange også optimeres. Vi laver som regel bikefit af mountainbikes i skoven og ikke i testcentret. På en mountainbike er balance, indretning af styr, bremsegreb, gear-skiftere, lockout, dropper-post osv. afgørende for at kunne betjene dem optimalt. Opsætning af gaffel og dæmpere er også afgørende for at kunne bruge cyklen bedst muligt. Alt dette kan vi bedst gøre i skoven, eller i terræn hvor tingene kan prøves af.
Du er altid velkommen til at kontakte os for mere information om AimHighs bikefit. Det kan du gøre på tlf. 20420462 eller aimhigh@aimhigh.dk
Prisen for bikefit er kr. 2000
Pris for bikefit af en cykel nr. 2 er kr. 1000 hvis det foretages inden for 1½ måned af det første.
Vil du se mere om hvordan dine power-data kan omsættes til brugbare information til din træning. Læs om AimHighs performance analyse her.