Banner Home Home Home Print Kontakt Sitemap
Menu Om AimHigh AimHigh tilbyder Referencer Partnere Webshop
Brugernavn Adgangskode
Sidste nyt
Om AimHigh
AimHigH

Testdatoer i 1. halvår 2010

1/11/2010

Se hvornår du kan blive testet i 1. halvår af 2010

Test i 2. halvår 2009

7/27/2009

Se hvornår du kan blive testet i 2. halvår af 2009

Samarbejde med Løberen

2/26/2009

AimHigh indgår samarbejde med Løberen

Kontakt AimHigh


Om AimHigh

Siden AimHighs start i 2005 har ambitionen været, at give de bedste trænings- og konkurrence-muligheder for udøvere på alle niveauer. AimHigh arbejder derfor med udøvere i flere sportsgrene på alt fra verdenselite til absolut begynder niveau. Med udgangspunkt i udøverens ambitioner forsøger vi i AimHigh, at give den bedste rådgivning og de bedste redskaber for videre udvikling.

AimHigh arbejder uden fast geografisk placering. Det betyder, at AimHigh ikke har kontor og testlokaler på en fast lokation, men derimod kommer ud og foretager test i alle dele af landet. Træningssamarbejde foregår pr. mail og telefon og det betyder, at du, uanset hvor du kommer fra, kan samarbejde med AimHigh med fuldt udbytte.

Vi er særdeles opmærksomme på, at der skal meget mere til, end blot et træningsprogram for at få udvikling og succes. Derfor tager et træningssamarbejde altid udgangspunkt i samtaler, der følges op med aftalte intervaller afhængig af samarbejdsniveau (se AimHigh tilbyder). Samtalerne udgør en central del af samarbejdet således, at træner og udøver kan få opbygget et godt kendskab til hinanden og en fortrolighed der gør, at det individuelle træningsamarbejde kan udvikles bedst muligt.

At AimHigh er ”et totalt træningskoncept” betyder, at sportsfolk der samarbejder med AimHigh, har adgang til professionel og erfaren rådgivning på alle områder der er aktuelle for deres udvikling. AimHighs trænere og coaches varetager det individuelle daglige træningssamarbejde og de periodevise tests, hvorimod f.eks. skadesbehandling, psykologisk rådgivning, massage mm. kan arrangeres med AimHighs netværk af kvalificerede samarbejdspartnere.

top


AimHighs trænere og coaches
For AimHighs trænere og coaches gælder tre vigtige kriterier:

  • Stor teoretisk viden og indsigt i den nyeste videnskab indenfor træningsfysiologi
  • Erfaringer fra egen idrætsudøvelse på højt plan, samt erfaring som træner og coach
  • Evne til at bruge et af AimHighs vigtigste redskaber, nemlig samtalerne, til at udvikle det bedste træningssamarbejde, således at samarbejdet bliver til meget mere end et stykke papir med et træningsprogram på.

Rune Larsen
Har kørt cykelløb siden 1984 og været på såvel junior som U23 landshold på landevejen. Rune har kørt cykelløb på semiprofessionelle hold i såvel Danmark (Team Acceptcard), Belgien og Italien.

Rune har været fungerende træner siden 1992.

  • 92-95 klubtræner i Brøndby Cykle Club
  • 97-99 individuel træner for ryttere og hold
  • 99-03 landstræner for damelandsholdet i Danmarks Cykle Union
  • 01-04 landstræner for mtb landsholdet i Danmarks Cykle Union
  • 05- grundlægger af AimHigh

Resultater som træner:
Verdensmesterskab
VM medaljer
EM medaljer
NM medaljer
Danske mesterskaber (individuelt og hold)
Regionale mesterskaber
Etapesejre i internationale landevejsløb

Arbejdsområde: cykling, løb, triathlon, multisport, sundhed (ansvarlig for cykelafdeling)

Kim Petersen
Har kørt cykelløb siden 1991 både på landevej, cross og mtb. Kim har været fast mand på landsholdene i såvel cross og mtb i flere år og han har deltaget i både world cups, EM og VM i begge discipliner.

Kim har været fungerende træner siden 2004.

  • 04-07 individuel træner af cykelryttere
  • 05- assisterende landstræner for cross-landsholdet
  • 07- træner og coach i AimHigh

Resultater som træner:
NM medaljer
Danske mesterskaber
Regionale mesterskaber

Arbejdsområde: cykling, triathlon, multisport, sundhed

Anne Konring Olesen
Har dyrket orienteringsløb på eliteplan siden 1996. Anne har været fast løber på orententeringlandsholdet siden 1996 og har foruden orienteringsløb også løbet atletik og cross country i hendes aktive karriere.

Anne har været fungerende træner siden 2002.

  • 02-05 træner for talentkraftcenter i orienteringssporten
  • 04-07 individuel træningsrådgivning af løbere
  • 07- træner og coach i AimHigh

Resultater som træner:
NM medaljer
Danske mesterskaber
Regionale mesterskaber

Arbejdsområde:løb, multisport, sundhed (ansvarlig for sundhed og fitness-afdeling)

Jamie Stevenson
Har dyrket orienteringsløb på eliteplan siden 1993 for det brittiske landshold. Jamie har været fast løber på det brittiske landshold siden 1997 og har bla. flere VM medaljer, et verdensmesterskab fra 2003 i sin samling af internationale topresultater.
Jamie har været fungerende træner siden 2001.

Jamie har været fungerende træner siden 2001.

  • 01-03 Instruktør ved Orienteringsgymnasiet i Hedemora, Sverige
  • 03-04 Ungdomskonsulent Gøteborgs Orienteringsforbund, Sverige
  • 07- træner og coach i AimHigh

Resultater som træner:
VM medaljer
Danske mesterskaber
Regionale mesterskaber

Arbejdsområde:løb (ansvarlig for løbeafdeling)

Rune Oland
Rune har tidligere været elitesejler og har i flere år af sin elitetid trænet både løb og cyklet på mtb og landevej, som supplement til sejltræningen.
I de seneste år har Rune primært kørt på cykel.

Rune har været fungerende træner siden 2006.

  • 06-08 individuel træner af cykelryttere
  • 07- konsulent i sundhedsdoktor
  • 08- træner og coach i AimHigh

Arbejdsområde: cykling, multisport, sundhed

Thomas Bonne
Thomas er tidligere elitecykelrytter og har i mange år været en af Danmarks bedste mtb-ryttere. Thomas er stadig aktiv og han kan endnu hamle op med landets allerbedste.
Thomas har i sin tid som landsholdsrytter arbejdet tæt sammen med Rune Larsen..

Thomas har været fungerende træner siden 2008.

  • 08- træner og coach i AimHigh

Arbejdsområde: cykling, multisport, sundhed

top


AimHighs vidensteam
AimHigh har sammensat et vidensteam af personer, der kan bidrage med ny viden og indgå i diskussioner af teori og praksis.

I AimHigh har vi en ambition om hele tiden at udvikle den viden og de metoder, der ligger til grund for vores arbejde. Derfor er det vigtigt, at have direkte forbindelser til personer, der selv har fingeren på pulsen. Både teoretisk og praktisk.

Teamet består for tiden af følgende personer:

Lars Holm
Lars Holm er idrætsfysiolog (Ph.D., cand. scient.) og er ansat som forsker ved Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital med speciale i reguleringsmekanismer for bevarelse samt tab og forøgelse af muskelmassen.
Lars Holm indgår i Aimhighs vidensteam i problematikker og diskussioner af specielt ernæringsstrategier for vægt-justeringer og optimering af den fysiske træning og præstation.

Lars Juel Andersen
Lars Juel Andersen er læge ved kardiologisk afdeling Gentofte Sygehus med speciale
i hjertesygdomme og sportshjerter. Med hans særlige interesse for idræt indgår han i diskussioner af idrætsmedicinske spørgsmål. Lars Juel Andersen er desuden Danmarks Cykle Unions officielle læge og deltager i den forbindelse ved bla. VM og Post
Danmark Rundt

Carsten Lundby
Carsten Lundby er adjunkt ved Aarhus Universitet og tilknyttet som forsker ved Center for Muskelforskning. Han er en af Danmarks førende forskere indenfor ilttransport og højdetræning og netop hans store viden om højdetræning har givet ham adgang til, at lave forskning og udvikling af det svenske langrendslandsholds højdetræningsprogram.

Jamie Stevenson
Jamie er en af verdens bedste orienteringsløbere gennem de seneste 8 år og hans titel fra 2003 som verdensmester understreger dette. Jamie indgår i AimHighs vidensteteam med sin store praktiske viden og sit teoretiske indblik i løbeverdenen.

Brian Holm
Brian Holm, som er tidligere professionel cykelrytter gennem mange år og nuværende sportsdirektør på pro tour holdet T-mobile. Brian kan med sin enorme praktiske erfaring og finger på pulsen, give vigtig viden om hvordan den nyeste forskning og viden anvendes og implementeres i en praktisk hverdag.

top

Mobil: 20 42 04 62 - Email: aimhigh@aimhigh.dk